Ofte stillede spørgsmål og svar om sandwichpaneler (FAQ)

Sandwichpaneler er et holdbart og præfabrikeret byggemateriale med meget gode isoleringsegenskaber, der kan lægges direkte. Kompositpanelerne, som består af to metalplader og en isolerende kerne, er ikke kun hurtige at montere, de har også generelt en høj bæreevne og stor stivhed.

Der findes sandwichpaneler til væggene og sandwichpaneler til taget. Panelerne har forskellige tykkelser, normalt fra 30 mm til 240 mm.

Tagpaneler har en trapezform på ydersiden, som tjener til at øge panelernes bæreevne. Tagpladernes tykkelse UDEN trapez kaldes kernetykkelsen. Hvis der også tages højde for trapezets højde, kaldes det den samlede tykkelse.

Sandwichpaneler består af en yderskal og en inderskal med en kerne af PIR (polyisocyanurat) eller mineraluld i midten.

Paneler med en PIR-kerne er klassificeret som brandhæmmende (B-s1,d0) i henhold til DIN EN 13501-1 Klassificering af byggevarer og bygningsdele med hensyn til deres brandadfærd.

De fleste paneler af stenuld er ubrændbare og klassificeret som A2-s1,d0 i henhold til standarden EN 13501-1:2019, hvilket betyder, at de ikke bidrager til brandspredning, frigiver meget lidt røg og ikke producerer brændende dråber.

Sandwichpanelernes ydre og indre skaller er fremstillet af 99 % stålplade, som er galvaniseret og belagt. Der er forskellige tykkelser af belægning og galvanisering. Stålpladen kan generelt være mellem 0,4 og 0,75 mm tyk.

De ydre og indre skaller er belagt i forskellige farver. Almindelige standardfarver omfatter RAL 7016, RAL 8012, RAL 9002, RAL 9006, RAL 9007 osv.

Skallerne har normalt Eurobox-foring, også kendt som let foring. Alternativt kan vægpanelerne produceres med mikroforing på den ydre skal.

Sandwichpaneler har en bred vifte af anvendelser, da installationen er ukompliceret og tidsbesparende.

Sandwichpaneler kan bruges til opførelse af produktionshaller eller lagre, men er også ideelle til skillevægge, tennishaller, kontorkomplekser, kølehuse, malekabiner, stalde og skibsbygning.

Sandwichpaneler bliver også mere og mere populære i den private sektor. Sandwichpaneler kan bruges til at bygge en carport, men er også ideelle til hegn eller haveskure på grund af deres brugervenlighed.

I princippet skelner man mellem tag- og vægpaneler. Panelernes struktur er identisk, bortset fra at tagpanelerne har en ekstra trapezform, som øger panelernes stabilitet.

Vægpaneler kan også produceres med skjulte fastgørelser. Med denne variant er fastgørelsesskruerne ikke synlige.

Et andet differentieringskriterium er fyldningen af panelerne. Hvis panelerne primært er beregnet til at opnå en høj isoleringseffekt, er en kerne af PIR (polyisocyanurat) en mulighed. Dette stive skum er kendetegnet ved høj trykstyrke og temperaturbestandighed. Det er et flammehæmmende produkt i klasse B1.

Hvis der på den anden side er krav om brandbeskyttelse, er sandwichpaneler med en kerne af mineraluld (eller stenuld) en mulighed. Disse paneler anbefales KUN, hvis der virkelig er fokus på brandbeskyttelse. Ellers opvejer ulemperne dem ved PIR-skum. Stenuldspaneler er betydeligt tungere, betydeligt dyrere og isolerer kun halvt så godt som PIR.

Vægten af sandwichpaneler varierer meget og afhænger af tykkelsen af den ydre og indre skal, og om det er en PIR-kerne eller en mineraluldskerne.

For eksempel er vægten pr. m2 for et 40 mm PIR-tagpanel med 0,5 mm/0,4 mm skaller 10,9 kg, mens et 150 mm tagpanel af samme type vejer 15,1 kg/m2. I modsætning hertil vejer et 150 mm tagpanel med en kerne af stenuld
ca. 26 kg/m2.

Varmetransmissionskoefficienten (U-værdien) er en karakteristisk værdi for et materiales varmeledningsevne. Jo lavere U-værdi, jo bedre er komponentens varmeisolering, og jo mere energieffektiv er bygningen.

Der er også store forskelle i U-værdierne afhængigt af kernens beskaffenhed.

Et 100 mm tagpanel med en PIR-kerne opnår en U-værdi på 0,22 W/m2.K, mens et mineraluldspanel opnår en U-værdi på kun 0,38 W/m2.K.

Dette spørgsmål kan ikke besvares uden yderligere oplysninger om visse parametre og bør kontrolleres af en bygningsingeniør.

Spændvidden afhænger dog af følgende faktorer: Tykkelsen af panelernes ydre og indre skal, tykkelsen af panelernes kerne, snebelastning samt vindbelastning på det sted, hvor bygningen er placeret, og bygningens taghældning. En bygningsingeniør kan bruge disse værdier til at bestemme panelernes bæreevne.

Frem for alt har sne- og vindbelastningen, der bestemmes på byggepladsen, panelernes kernetykkelse og også tykkelsen af de indre og ydre skaller indflydelse på panelernes bæreevne.

Inddækninger eller endeplader

Følgende tilbehør er nødvendigt for at færdiggøre et tag eller en væg med sandwichpaneler korrekt. Inddækninger eller endeplader giver en ren, vandtæt og visuelt perfekt afslutning på panelerne. Der er forskellige inddækninger, som bruges afhængigt af bygningstype og placering. De mest almindelige inddækninger, der bruges til at afslutte et tag, omfatter rygningsinddækninger, kantinddækninger, vindafvisere og tagfodinddækninger. Udvendige og indvendige hjørner, U-profiler og dryplister bruges ofte til vægge.

Tætningsbånd og profilfyldninger

Tætningsbånd bruges til at forhindre kuldebroer mellem bygningens underkonstruktion og den ydre skal. Multifunktionelle bånd bruges også til at tætne vinduers og døres tilslutningsfuger mod luft og slagregn. Profilfyldere bruges til at forsegle mellemrummene, f.eks. mellem metalplader og tagryg eller metalplader og tagfod. De forhindrer, at vand presses opad, f.eks. under rygningspladen, eller at vand skvulper op i tagrenden under trapezpladen. Desuden holdes blade, andre flyvende genstande og skadedyr væk eller forhindres i at trænge ind.

Skruer og kugleformede hætter

De skruer, der skal bruges, afhænger af underkonstruktionen og panelernes tykkelse.

Til udendørs brug bør der altid anvendes skruer af rustfrit stål eller bimetal, helst selvborende. Når taget skal skrues fast, anbefales det at bruge en 16 mm tætningsskive og en kugleformet hætte, så trykket fra fastgørelsesskruerne fordeles jævnt over sandwichpanelernes overflade.

Det er muligt at installere et solcelleanlæg på sandwichpaneler, og der er forskellige muligheder for at gøre det:

Den sikreste mulighed er at forankre solcelleanlægget direkte til underkonstruktionen ved hjælp af solcellebeslag (hængebolte); her overføres belastningerne direkte til underkonstruktionen, og panelet udsættes ikke for nogen ekstra belastning. Denne variant er især velegnet til små systemer eller i den private sektor.

Der findes forskellige monteringssystemer til kommercielle anvendelser eller store solcelleanlæg. En statisk beregning er afgørende for disse systemer, da belastningerne overføres via panelet, og uden præcis planlægning kan panelet blive overbelastet, hvilket resulterer i uoprettelige skader.

Til PV-systemer med store arealer anbefales det at vælge en højere belægning, da PV-systemet konstant skygger for panelernes overflade, hvilket forhindrer fugt i at tørre hurtigt. Det kan forkorte belægningens holdbarhed.